Køb foretaget inden d. 24/12 kan byttes frem til d. 11/1-2026 - 365 dage ved tilgodebevis – 110 % tilfredshedsgaranti

Sharm El Sheikh – Magiske oplevelser under havet

Sharm El Sheikh på Sinai-halvøens sydspids er det perfekte sted at tage dit dykkercertifikat med optimale forhold året rundt. Ocean Dive guider dig gennem dit dykkerkursus i nogle af Rødehavets mest ideelle træningsområder. Tag med os og kickstart dit dykkereventyr!

  • Afrejse

    14. marts 2026
    28. marts 2026
    9. maj 2026

  • Varighed

    Fra 7 nætter

  • Sæson

    Hele året

  • Særlig kendt for

    Hajer og store pelargiske arter
    Vragdyk
    Frodige koralrev

Sharm El Sheikh, Egypten - Grupperejse med Dykkerkursus

14.499,00 DKK 15.999,00 DKK
Fra-pris

BLACK FRIDAY TILBUD Book inden 2. december 2025 og få et gavekort på 500,- til køb af masker/snorkel/finner i butikken!

Drømmer du om at tage dit dykkercertifikat i varmt, krystalklart vand blandt farvestrålende koraller og fascinerende havliv? Sharm El Sheikh er et ideelt sted at tage et dykkerkursus – hvad enten du er helt ny eller vil bygge videre på dine færdigheder. Her får du de perfekte rammer til at lære at dykke trygt og sikkert i nogle af Rødehavets smukkeste områder.

Under dit kursus bliver du introduceret til hundredvis af farverige fiskearter, levende undersøiske landskaber og en sigtbarhed, der gør hver lektion både tryg og uforglemmelig. De sunde koralrev og det rige marineliv giver optimale betingelser for at udvikle dig som dykker.

OBS! Ved afrejse i påsken d. 28. marts 2026 tilføjes tillæg på kr. 1.000,-

Tag dit dykkerkursus i udlandet!
Skriv til os med dine ønsker - så sammensætter vi dit perfekte undervandseventyr.

Tag dit dykkerkursus ved Sharm El Sheikh

OBS: Ved minimum 6 tilmeldinger sender vi også en dansk instruktør som rejseleder på hele rejsen, så du også gennemfører dine dyk i havet på rejsen med dansk instruktør. 

Tag dit første skridt ind i dykningens verden med et komplet dykkerkursus kombineret med en uforglemmelig grupperejse til Sharm El Sheikh. Her får du den perfekte kombination af læring, trygge rammer og nogle af Rødehavets mest imponerende dykkeroplevelser. 

Dit forløb starter hjemmefra: Online teori samt pooltræning i Danmark gennemføres på aftalte datoer, så du er godt forberedt, inden vi rejser. Herefter fortsætter dit Open Water-kursus (SSI / PADI / RAID) på destinationen, hvor du certificeres til at dykke ned til 18 meter og får dine første rigtige dyk i krystalklart, varmt vand med farverige koralrev og et rigt marineliv.

Der er også mulighed for at udvide dine færdigheder med en række spændende opgraderinger og tilkøb, bl.a.:

  • Advanced Open Water - dyk til 30 meter - det oplagte næste skridt
  • Perfect Buoyancy - få den perfekte vægtløse oplevelse under vandet 
  • Deep Diver - dyk til 40 efter Advanced Open Water 
  • Nitrox - forlæng din dykkertid eller gør din dykning dobbelt så sikker 

Kontakt os for de bedste sammensætninger og muligheder for det perfekte kursusforløb. I mellemtiden kan du læse om alle vores dykkerkurser her

Som deltager på rejsen får du 30 % rabat på alle kurser, der bookes i forbindelse med rejsen. Bemærk, at der tillægges et gebyr for e-learning afhængigt af dykkerkurset. 

Har du ønsker ud over dette, tilbyder vi et stort udvalg af specialkurser – kontakt os, så finder vi den rette løsning til dig.

Glæd dig til en rejse, hvor du både får dit certifikat og oplever, hvorfor Sharm El Sheikh er et af verdens mest elskede dykkerområder.

 

Sharm El Sheikh - Suveræn dykning

Sharm El Sheikh byder på nogle af Rødehavets mest ikoniske dykkerområder, og både Tiran-strædet og Ras Mohammed leverer spektakulære oplevelser med storslåede koralrev, pelagisk liv og dramatiske undersøiske formationer. Her finder du alt fra koralplateauer og drop-offs til historiske vrag og farverige revfyldte landskaber. Området er et sandt paradis for dykkere, der ønsker varierede oplevelser og høj sigtbarhed.

Tiran-strædet

Jackson Reef – Dybde: ca. 30 meter
Jackson Reef er et af de mest berømte rev i området. De frodige koralplateauer og de stejle vægge danner ramme om et livligt marineliv, hvor stimer af barracuda, tun og napoleonfisk ofte patruljerer langs kanten. Den nordlige side er kendt for muligheden for at spotte hammerhajer i det blå, mens koralvæggen imponerer med bløde koraller, viftekoraller og intense farver.

Gordon Reef
Gordon Reef er kendetegnet ved sine store sandflader, frodige koralblokke og områdets mest kendte vragrest: vraget af skibet Loullia, der ligger dramatisk oppe på revtoppen. Under overfladen finder du et rigt udvalg af koraller, ålegårde og stimer af revfisk. Det varierede terræn gør Gordon til et af de mest stemningsfulde rev i strædet.

Woodhouse Reef
Woodhouse er et langt, smalt rev, perfekt til strømdyk. Det byder på imponerende gorgoniske koraller, lange vægge og pas, hvor store stimefisk trækker forbi. Her ses ofte ørnerokker svæve over revkanten, og de smukke koralformationer gør det til et fantastisk sted for undervandsfoto.

Thomas Reef
Thomas Reef er det mindste, men måske smukkeste af Tiran-revene. En sand perle med farvestrålende koralvægge, dramatisk topografi og klare farver fra både bløde og hårde koraller. Den sydlige del af revet byder ofte på stimer af guldmakrel og barracuda, mens revets kraftige farver gør dykket særligt mindeværdigt.

Ras Mohammed

Shark Reef & Yolanda Reef
Ras Mohammed Nationalpark er kendt som et af verdens bedste dykkerområder. Her mødes to havstrømme, hvilket skaber en eksplosiv koncentration af marineliv. Shark Reef byder på en dramatisk lodret væg, hvor farverige koraller, røde søfjer, viftekoraller og store stimer af snapper, fusiliers og barracuda fylder vandet. På Yolanda Reef ligger rester af det sunkne fragtskib Yolanda, omgivet af et surrealistisk landskab af badeværelser, toiletter og fliser – nu dækket af koraller og marineliv.

Seven Pools & Anemone City
I den nordlige del af parken finder du lavere revområder fyldt med farverige koralfelter og hundredvis af anemoner med tilhørende klovnfisk. Området er kendt for sit rolige tempo, flot lys og store tæpper af hårde koraller.

Varierede oplevelser

Dykning i Tiran-strædet og Ras Mohammed giver et bredt spektrum af oplevelser: vægdyk, strømdyk, koralplateauer, revtoppe, undervandsfotografi og mødet med pelagiske arter i det blå. Overalt finder du en overflod af marineliv: hårde og bløde koraller, gorgoniske vifter, anemoner, skildpadder, rokker, stimer af revfisk og spændende hajarter.

Disse områder er blandt de mest ikoniske i hele Rødehavet – og leverer uforglemmelige dyk, uanset hvilken type undervandsoplevelser du jagter.

Sharm El Sheikh by og lokalområder - Mere end dykning!

Sharm El Sheikh er en moderne egyptisk ferieby ved Det Røde Hav, kendt for sine hvide sandstrande, krystalklare vand og fantastiske muligheder for både afslapning og store oplevelser. Området består af indbydende hoteller og resorter, og den korte afstand til lufthavnen – kun ca. 9 km – betyder, at du hurtigt er fremme og kan begynde din ferie.

Når du ikke er ude at dykke, byder Sharm El Sheikh på et væld af aktiviteter og udflugter. Er du historieinteresseret, kan du tage på en dagstur til Sankt Katharinas Kloster, verdens ældste fungerende kristne kloster. Er du mere til action på vandet, finder du alt fra wakeboard, vandski og parasailing til bådture og strandaktiviteter.

Om aftenen er SOHO Square et oplagt sted at opleve stemningen. Det smukt oplyste underholdningsområde byder på restauranter, caféer, shopping, bowling, biograf, tennisbaner, skøjtebane og en arkade for børn – der er noget for enhver smag.

Umbi Sharks Bay ligger kun 10 minutter fra byens centrum og har bevaret sin charmerende, lokale atmosfære, som giver et hyggeligt og autentisk pust til ferien.

Rejsebeskrivelse

Praktisk om rejsen

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse CPH - SSH, Egypten Sharm El Sheik (mulighed for afrejse fra Billund efter aftale)
Dag 2: Lokale Stranddyk for Dykkerkursus / Dykkertur (OW Dyk 1 & 2)
Dag 3: Lokale Stranddyk for Dykkerkursus / Dykkertur (OW DYk 3 & 4)
Dag 4: Båddyk, 2 dyk Tiran Strædet
Dag 5: Båddyk, 2 dyk Tiran Strædet
Dag 6: Båddyk, 2 dyk Ras Mohammed
Dag 7: Lokal udflugt
Dag 8: hjemrejse SSH - CPH

Dykkerkursus - beskrivelse

Open Water kursus SSI / PADI eller RAID  

  • Online kursus + pool-dyk i DK efter aftalte datoer 
  • Open Water på destination - Dyk 1-4 til færdiggørelse af kursus på destination
  • Certificering til 18 meters dybde

Opgrader / Tilkøb andre kurser

30 % rabat på alle kurser som bookes ifbm med rejsen. Tillæg for e-learning

Kursus 1; Advanced Open Water / 30 meters kursus

Kursus 2; Buoyancy

Kursus 3; Deep Diver

Kursus 4; Nitrox - 99,- + e-learning 

Oversigt over vores samlede udbud af kurser

Umbi Sharks Bay dykkercenter

Vi samarbejder med Umbi Sharks Bay dykkercenter og hotel, som ligger i en malerisk bugt. Dette veludstyrede og moderne dykkercenter byder på alt, hvad du behøver for at få fantastiske dykkeroplevelser: Dykkercenter med førsteklasses udstyr, egne både og anløbsbro. Alle instruktører og guider er dygtige og erfarne, og der er stor fokus på sikkerhed. I den tilhørende restaurant kan du nyde friskfangede fisk og skaldyr samt et bredt udvalg af internationale retter serveret i hyggelige omgivelser. Fra caféen i et autentisk beduintelt kan du nyde udsigten til bugten med en kold eller varm drik i hånden. Der bydes også på vandpibe. På dette hotel og dykkercenter kan der ikke købes alkohol.

Unikt for området har Umbi Sharks Bay formået at bevare en hyggelige og autentiske landsbystemning. Hotel og dykkercenter ligger kun 10 minutter fra Sharm El Sheikhs mere pulserende liv.

Prisgrundlag

Flybillet CPH - SSH - CPH (Mulighed for Billund efter aftale)

Hotel 7 nætter / 8 dage

2 personer i standard dobbeltværelse

Halvpension - opgrader til helpension for 399,- 

OBS! Ved afrejse d. 28. marts 2026 tilføjes tillæg på kr. 1.000,-

  • Inkluderet

    Fly CPH (eller BLL) - SSH

    Transfer lufthavn og hotel

    Dykkerkursus Open Water kursus SSI / PADI / RAID

    Dansk rejseleder & dykkerinstruktør (ved minimum 6 deltagere)

    5-dages dykkerpakke 2 dyk om dagen - 3 dyk muligt på udvalgte dage efter aftale. 

    Leje af dykkerudstyr (ved booking af kursus)

    Halvpension

  • Ikke inkluderet

    Visum

    Rejseforsikring

    Lokale tillæg og drikkepenge

    Mad på flyet

  • TIlkøb

    Leje af dykkerudstyr (for rejsende uden booking af dykkerkursus)

    Øvrige dykkerkurser (30 % rabat på alle kurser som bookes ifbm med rejsen)

    Enkeltværelse - tillæg på 50 % 

    Opgradering af værelsestype

    Helpension - tillæg på 399,- 

Indkvartering

Umbi Sharks Bay

Hotel Umbi Sharks Bay er et charmerende og autentisk strandhotel, smukt beliggende i Sharks Bay – kun få minutter fra Sharm El Sheikh. Med sin unikke placering ved bugten og den flotte udsigt mod Tiran Island er hotellet en ideel base for både afslapning og oplevelser ved Rødehavet. Her bor du tæt på stranden, med mulighed for at vælge mellem klippebyggede Bedouin-værelser eller hyggelige strandnære træhytter.

Umbi Sharks Bay tilbyder en afslappet atmosfære, gode faciliteter og masser af aktiviteter, der gør ferien både komfortabel og mindeværdig.

Medlem af rejsegarantifonden