100 dage returret - 365 dage tilgodebevis – 110 % tilfredshedsgaranti

Undervandsjagt

Undervandsjagt

(133 produkt)

Undervandsjagt – kvalitetsudstyr til UV-jægeren 

Undervandsjagt er noget helt særligt: Her jager du med harpun eller håndspyd helt på fiskens præmisser, uden iltflaske og med tillid til din egen vejrtrækning. Undervandsjagt kombinerer oplevelsen af den komplette stilhed under vand med bragende adrenalin, og når du først har været på UV-jagt, er det derfor svært ikke at tage af sted igen – og heldigvis for det. Hos Ocean Dive har vi samlet alt inden for undervandsudstyr fra markedets førende producenter, så du som UV-jæger kan få de rette forudsætninger for en succesfuld jagt under vandet. Hos Ocean Dive er vi selv svært begejstrede for undervandsjagt, og vi garanterer derfor et bredt udvalg af udstyr, der komplimenterer enhver undervandsjagt.

Læs mere

Det rigtige udstyr til undervandsjagten 

I Danmark har vi over 8000 km kystlinje, der er fyldt med vildt og spiseligt dyreliv, og der er derfor rig mulighed for at dykke under overfladen og jage fisk i det danske land. Undervandsjagt, der også bliver kaldt UV-jagt, er en sportsgren, der i de seneste år har opnået stor popularitet. UV-jagt er som sportsdisciplin forudsat af det udstyr, som du tager med: Undervandsjagt kræver – for at blive en succes – velassorteret udstyr, og derfor finder du hos Ocean Dive alt, hvad dykkerhjertet begærer. Vi har udstyr, der kan hjælpe dig som nybegynder godt fra start, samt udstyr, der kan hjælpe den garvede jæger over målstregen. Herunder har vi lavet en liste over udstyr til undervandsjagten, som du absolut må eje som UV-jæger. 

Nødvendigt undervandsudstyr: 

  • UV-jagt våddrag
  • Harpun eller håndspyd
  • Snorkel
  • Maske
  • Bly og blybælte
  • Bøje
  • Finner
  • Fish Stringer
  • Kniv
  • UV-jagt handsker
  • UV-jagt sokker 

Du behøver naturligvis ikke føle dig begrænset af denne liste, men hvis du er nybegynder inden for UV-jagt, så er dette udstyr alfa og omega. Med dette udstyr sørger du for at holde varmen, have god sigtbarhed på bunden af havet og vigtigst af alt et godt og præcist våben af høj kvalitet. Vi har plukket vores udvalg af undervandsudstyr med største omhu, så du kan få adgang til det bedste udstyr på markedet til konkurrencedygtige priser. 

Nedenfor vil vi anbefale udstyr, der ikke er et must for at komme i mål med undervandsjagt, men som mange garvede UV-jægere finder en stor værdi i. 

Undervandsudstyr til dig, der ikke vil gå ned på gear: 

  • En blyvest – kombineres vel med blybælte 
  • Dykkercomputer (fx garmin-ure) 
  • Lygter 

Nedlæg dit bytte med det rigtige udstyr til UV-jagt: Spyd vs. harpun 

Det er ingen hemmelighed, at det rette våben er en utrolig vigtig del af en succesfuld UV-jægers sortiment. Hos Ocean Dive forhandler vi blandt andet harpuner fra det populære mærke, Sopras, men vi forhandler også håndspyd fra store mærker som Epsealon og Sommap. Når du skal beslutte dig for, om du vil vælge harpun eller spyd som våben, kan du overveje følgende fordele og ulemper ved hver: 

- Harpun 

En harpun er en sand klassiker til undervandsjagt, hvor du får skudkraft og præcision foræret – det gælder både elastikharpun og trykluft-harpun. En ulempe er dog, at de kan være svære og hårde at lade. 

- Spyd:  

Spyd er et rigtig godt valg af våben til undervandsjagt, hvis du er nybegynder og blot vil ud at prøve dig ad med at fange fladfisk. Der er ingen krav til teknik for at kunne bruge den, men hvis du ønsker at fange større og mere aktive fisk, skal du op i en harpun. 

Vi har stor erfaring med at give kyndig vejledning til vores kunder i forbindelse med valg af våben og generelt dele ud af vores egne erfaringer med undervadsjagt. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller for at indhente et godt råd eller to, så du kan blive sendt godt afsted på UV-jagt. 

Sådan kommer du i gang med UV-jagt: Pakkeløsninger fra Ocean Dive 

Når man er nybegynder inden for undervandsjagt, er det – ligesom med alle andre sportsgrene – en prioritet for de fleste at kunne komme i gang for en overskuelig sum. Andre vil gerne investere en større sum fra start af, fordi de har tillid til, at undervandsjagt er dén sportsgren, de skal dedikere sig til. Hos Ocean Dive har vi gjort det nemt for begge typer af UV-jægere at finde alt det, de ønsker, i en samlet pakkeløsning. Vi har nemlig undervandsjagtspakker, der spænder fra et begynderniveau til et elite-niveau. Derimellem har vi en øvet-, rutineret- og premium-pakke samt en pakke, der er ideel til sommerhusbrug. En begynderpakke er en samlet pakkeløsning til UV-jagt, hvor du får alt det essentielle udstyr, mens en elite-pakke indeholder alt det og mere til i højest mulige kvalitet. Det har vi gjort for at øge tilgængeligheden for nybegyndere, der ønsker at komme i gang med undervandsjagt, og for at sikre udstyrselskeren en troværdig og kvalitetssikker pakke. 

Få råd og vejledning til undervandsjagt 

Hos Ocean Dive sidder der altid kyndige medarbejdere og UV-jægere klar til at vejlede dig i forbindelse med køb og give dig råd og tips til at finde det helt rette undervandsjagtudstyr. Vi sætter stor pris på at komme i dialog med vores kunder om denne skønne sportsdisciplin, så du må ikke tøve med at rette henvendelse, hvis du har spørgsmål til produkter eller disciplinen i sig selv.  

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM UNDERVANDSJAGT

 

Kan man dyrke UV-jagt i Danmark?

Du kan bestemt dyrke UV-jagt i Danmark – faktisk er Danmark et ganske oplagt sted til disciplinen. Det er det, fordi vi i Danmark råder over mere end 8000 kilometer kystlinje, hvilket betyder, at alle danskere bor maksimalt 1 times kørsel fra havet. Her finder man en masse vildt og spiseligt dyreliv, og derfor er det oplagt at give sig i kast med UV-jagt i Danmark, hvor man med en og samme disciplin kan få dyrket noget motion og få en stor naturoplevelse. Det er dog en fordel at tage ud på dage, hvor vejret er stille, da sigtbarheden kan være ret dårlig, og så er det generelt godt at tage afsted om foråret og efteråret, da sigtbarheden er bedst i disse sæsoner.

Er det dyrt at være UV-jæger? 

Undervandsjagt er en sportsgren, hvis succes er særligt afhængig af, at UV-jægeren tager sit undervandsjagtudstyr alvorligt. Det kan derfor virke som en større mundfuld, når man for første gang skal investere i det essentielle udstyr til UV-jagt, men sammenlignet med andre sportsgrene, er undervandsjagtudstyr nu ikke nogen stor synder for pengepungen. I takt med at du bliver en bedre UV-jæger og får sans for detaljen i disciplinen, vil du naturligvis have lyst til at investere i mere udstyr løbende, men du kan bestemt komme ordentligt i gang for en meget overkommelig sum, når du vælger pakkeløsninger fra Ocean Dive. 

 

Kan man dyrke UV-jagt i fjord og sø?

Det er som udgangspunkt kun tilladt at gå på UV-jagt i saltvand, og derfor kan man sagtens nyde en UV-jagt i fx Limfjorden, hvor der er rige muligheder for at fange fx stenbiderrogn i foråret. Det er dog sværere med søer, hvor det som udgangspunkt er forbudt at gå på UV-jagt, da der er tale om ferskvand. Der er dog undtagelser. Du må nemlig gerne på gå UV-jagt i en sø, hvis der er tale om sø, der 1) er kunstigt skabt, 2) fuldstændig isoleret fra andre vande og 3) er ejet af én lodsejer. Det vil i de fleste tilfælde gælde put-and-take-søer og egentlig også mange grusgrave. Man skal dog stadig have tilladelse af lodsejeren til at gå på UV-jagt i disse søer. Man kan fra tid til anden også være heldig, at der afholdes UV-jagt-events i netop put-and-take-søer, hvor man kan dyrke disciplinen sammen med andre entusiaster.

 

Hvor kan man tage et kursus i UV-jagt?

UV-jagt kan være en svær disciplin at komme ind i helt uprøvet – i hvert fald hvis man ønsker at blive ved med at dyrke disciplinen. Det kræver en del forståelse og en række udstyr, og derfor kan det være rart at få lov at prøve det af, inden man køber alt udstyret. Det kan du gøre lige her hos os ved Ocean Divers. Vi tilbyder introkurser, hvor du får en god basisviden og en grundig introduktion til sporten, og vi stiller naturligvis alt udstyre til rådighed. Introkurset er derudover gratis for Ocean Dive klubmedlemmer, så meld dig ind i dag og få en masse andre fordele med dit medlemskab.

 

Hvilke regler findes der for undervandsjagt?

Der findes en række regler for undervandsjagt, men det er bestemt ikke umuligt at få styr på. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at UV-jagt med lette håndredskaber betegnes som rekreativt fiskeri, og derfor skal man købe enten et lystfiskertegn eller firtidsfiskertegn. Det eneste tilfælde, hvor du ikke behøver et tegn, er hvis du fanger dit bytte med hænderne og altså uden hjælpemidler. Derudover er der naturligvis regler for, hvilke håndredskaber man må bruge, hvornår man må bruge dem og lignende. Du kan læse nærmere om reglerne på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

 

Skal man have fiskeritegn til UV-jagt?

Ja, som vi var inde på i det tidligere afsnit, så skal du enten have et fiskeritegn eller et lystfiskertegn, hvis du ønsker at dyrke UV-jagt med redskaber og hjælpemidler generelt.

 

Må man tage på UV-jagt alene?

Man må hjertens gerne tage på UV-jagt alene – det findes der ikke regler for. Generelt anbefales det dog, at hvis du tager afsted alene, bør du holde dig rimelig tæt på land. Derudover kan det være en god ide at have nogen med, hvis man lige er startet op og fortsat er lidt usikker i vandet. Hvis du skal længere ud på havet i båd eller lignende, så tag altid en makker med. Det giver både sikkerhed til dig og sikrer, at din båd ikke driver væk.

 

Kan man dyrke UV-jagt om vinteren?

Man kan godt dyrke UV-jagt om vinteren, men her er det naturligvis vigtigt, at man har varmt og godt dykkerudstyr med sig. Det er bestemt også en fordel med en natlygte, da det hurtigt bliver mørkt under vandet om vinteren. Det anbefales generelt, at man, i stedet for at bevæge sig langt ud, tager en tur langs fx moler, men man må forvente, at der er færre fisk om vinteren – særligt tæt på kysten.  

 

Dykker man UV-jagt med eller uden iltflasker?

UV-jagt er at jage på fiskens præmisser, og det vil sige, at det foregår under vandet og uden iltflasker. Derfor er en del af at blive god til UV-jagt også at lære, hvordan man opnår en større tillid til og kontrol over sin egen vejrtrækning. 

Se som