Du har ingen varer i din varekurv.

Dobbeltsæt

Der kan være flere grunde til at du ønsker at bruge et dobbeltsæt af dykkerflasker. Du har brug for et dobbeltsæt hvis du dykker dybere end 40 mtr, og hvis du har lyst til at dykke ind i vrag eller huler. Den ekstra flaske i sættet betyder selvføgelig at du har mere luft med, men den betyder også at du har mulighed for at lukke i (ved hjælp af isolationsmanifolden) mellem flaskerne, så du altid kan holde en del af luften tilbage i den ene af flaskerne. De fleste sæt kommer med rustfri stålbånd til brug med bagplade, og du kan som regel bruge dem med softharness, hvis du køber et par ekstra adaptere.

Normalt  er et dobbeltsæt til dykning sat sammen af to stålflasker, men du kan også bruge aluminium i de varme vande. I Skandinavien, Danmark og lign. så er det smartest at bruge dem med stål på grund af den gode negative vægt, som gør at du har mindre bly på om hofterne. 

Ud over sikkerheden i at dykke med et dobbeltsæt er højere, så er der en stor grad af komfort i det også. Når man har sat et dobbeltsæt sammen, ligger de to dykkerflasker meget mere stabilt på ryggen af dig og har derfor en tendens til at rulle meget mindre med dig. Det er virkeligt behageligt. 

Husk at du ikke behøver at købe et kæmpe dobbeltsæt for at nyde godt af ovenstående fordele. Du kan med fordel købe et dobbelt 7 eller dobbelt 8,5L flaskesæt. Den eneste ulempe er nok mest at du har brug for et ekstra regulator til at dykke med, men det behøver ikke at koste en bondegård. 

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere, så kører vi en til to dage om året en demo dag, hvor du har mulighed for at prøve alt muligt lækkert dykkerudstyr, du synes er spændende eller som du gerne vil prøve, før du investerer i det. Det kan være alt muligt fra lækre tørdragter, store dykkerlygter med varmevest, undervandsscooter, dobbeltsæt og regulatorsæt som sagt. 

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til valg eller brug af et dobbeltsæt. 

Display per page
Sort by